|
|
|
|
At tænke i hypoteser
Da virkelighedsforståelser er usynlige og diffuse, er
det svært at beskrive, hvordan de helt præcise
er. Derfor er det en hjælp at sætte dem op i forhold
til nogle idealtyper (tænkte polariteter, se skemaer
til venstre), - fordi så har vi noget at sætte
det diffuse og uhåndgribelige op i forhold til. Derved
bliver det mere konkret, og det er klart en fordel.
Men ulempen ved idealtyper, er, at vi kan komme til at bruge
dem, som en færdig betegnelse for, hvordan folk er eller
ikke er. Kunststykket er imidlertid – siger Max Weber
(1994) – at lade være med at bruge idealtyper
som færdige svar. De må kun bruges til at undersøge
virkeligheden ud fra.
Idealtyper bruges til at sætte hypoteser op, som man kan
undersøge ud fra. Enten ved at spørge personen
direkte, eller afprøve om en hypotese ser ud til at løsne
op for nogle misforståelser.
Ud fra dette danner vi os en eller flere ideer eller forestillinger
om, hvordan den andens virkelighedsforståelser spiller
ind på hans/hendes måde at tænke på
på det synlige niveau i kulturen.
Hvis der er mulighed for det, er det optimalt at spørge
personen, om det forholder sig sådan, som vi forestiller
os.
| |
Vidste du, at du i bjælken for oven
kan finde øvelser til at bevidstgøre og
bygge bro over virkelighedsforståelser? Her kan
du lære at omsætte teorien til praksis.
Du kan også bare klikke her. |
©VerdensBørn
Interkulturel.com
Karen Nørskov
|
|
|