|
Hvad
kendetegner virkelighedsforståelser?
Sansemæssige oplevelser
Vore virkelighedsforståelser viser vi ikke kun i det
verbale udtryk, men i hele vores attitude, fordi det bygger
på vores samlede forståelse af os selv som menneske.
Det kan vise sig i stemmeføring, kropssprog og i toneleje,
ja, i vores udtryk i det hele taget. At opfange virkelighedsforståelser
kan derfor være en sansemæssig oplevelse.
Virkelighedsforståelser er en bagvedliggende overbevisning,
som påvirker (og påvirkes af) vore handlemåder.
Det spiller ind på utallige måder f.eks. i måden,
vi omgås andre på. F.eks. vil en forældre,
der opdrager sit barn gennem indre styring (gennem aftaler,
inddrage barnet selv) frem for ydre styring (klare indiskutable
beskeder) ikke kun vise dette gennem ord, men det vil ligge
i hele udstrålingen og energien mellem barn og forælder.
Der er en masse nonverbale budskaber, som vil røbe
det, og som man nogle gange kun kan opfange ved at mærke
det totale udtryk.
Når man genkender, forstår og arbejder med kulturs
dybere lag, så kender man ikke ”bare” en
anden kultur. Man er ved at lære kulturen at kende `indefra`,
- som at få den mere ind ”under huden”,
således at man begynder at opfange en masse underforståede,
ubevidste betydninger i forholdet mellem mennesker og i deres
måder at tænke på. Den slags viden, som
man normalt først har, når man har levet i kulturen
selv.
©VerdensBørn
Interkulturel.com
Karen Nørskov
|