At iagttage kultur
Metakulturel bevidsthed er evnen til at ”hæve dig op” over kulturmødet og på den måde skabe et ”overblik” over, hvordan du selv og den anden er præget og lader sig styre af sit kulturelle tilhørsforhold.
Du skaber en positiv distance til kulturforskellene, ser dem, men identificerer dig ikke med dem. Med andre ord er du i stand til at registrere, hvordan kulturforskelle spiller ind uden at lade dig styre af dem. Fra dette ”ørneperspektiv” er det nemmere at se, hvilke tiltag fremmer tværkulturel forståelse.
At udvikle metakulturel bevidsthed handler dels om kontant ydre indlæring (kognitiv læring), dels om en indre indlæring, hvor du er parat til at lade dig bevæge og flytte på din selvforståelse. Den indre indlæring er en mere følelsesmæssig og holdningsbearbejdende proces (affektiv læring).
Metakulturel bevidsthed dækker over de fire forskellige områder, som du kan se i menuen til venstre. Disse er:
Det er ikke færdigheder, som du nemt kan kalde dig udlært i. Det er mere færdigheder, som du hele tiden kan blive bedre til. Klik ind på hver af disse. Her kan du læse mere og finde øvelser til at udvikle din metakulturelle bevidsthed. God fornøjelse!