Det er svært at få øje på vores egen kultur, fordi den er ubevidst og usynlig for os selv. Men ved at spejle den i noget helt anderledes bliver den synlig for os. Antropologen, Frederik Barth skriver, at kultur først træder i karakter i mødet med forskelligheden (1969).
Den malaysiske antropolog Long Litt Woon kom til Norge som ung udvekslingsstudent. Hun blev forfærdet over at opleve den norske skole, der virkede meget uformel og nærmest kaotisk i forhold til det, som hun var vant til. I Norge fik eleverne fx lov til at spise og strikke i timerne, men det, der overraskede hende mest, var, at nogle elever var kærester uden at skjule det.
Om den efterfølgende bevidsthedsudviklende proces skriver hun (Woon, 1992):
”Sådan opdagede jeg Malaysia. Jeg blev bevidst om, at jeg havde forestillinger, som jeg havde taget for givet, som jeg havde anset for så selvfølgelige, at jeg ikke havde regnet dem som mulig genstand for eftertanke (…). Det føltes nærmest som om, at et tæppe man ikke engang er klar over, at man står på, bliver hevet væk fra én.”
Klik ind på billedøvelser, hvor du kan arbejde med at få øje på din egen kultur som en subjektiv virkelighed.