I den flerkulturelle børnehave har børnene tit arbejdet med deres forskellige modersmål. De lærer remser på forskellige sprog og kan synge sange på mange forskellige sprog. Hvad er mit, og hvad er dit sprog, lyder det tit. Alle har forskellige sprog – bosnisk, arabisk, tamilsk, somalisk, russisk, … og, nåh ja, så er der selvfølgelig også dansk. ”Hvorfor har jeg ikke noget sprog”, siger danske Julie på 5 år. ”Men dansk er også et sprog”, siger pædagogen.
Men det var ligesom ikke godt nok. Det skulle være noget anderledes, sådan som de andre.
Men en dag på vej hjem fra tur til byens bibliotek, sker der noget. ”Tak … tak”, siger Julie. Det virker lidt umotiveret, for der er ikke noget at sige tak for. – Så smager hun på lyden af ordet ”taaa ..a..k” – ”Taaak” Sådan går hun og tygger på det ord.
Hvad er det, du siger, spørger en af pædagogerne nysgerrigt. ”Tak” siger Julie så¨. - Det er MIT sprog” – tydelig stolt over at have gjort sig denne nye opdagelse, hvor hun har opdaget sit modersmål.
(Omskrevet fra arbejdspapir, Sesams udviklingsarbejde, 2001).
