Eksempel på hvordan man gennem 6 trin kan tolke virkelighedsforståelser
For uddybning af metoden til at tolke virkelighedsforståelser kan du evt. klikke ind her.
Trin 1
Find en enkeltstående hændelse, hvor noget gik galt.
Iagttag og registrer, når noget går galt.
Ved en fødselsdag for en somalisk pige på tre år, er der besøg af fire somaliske mødre, som har lavet mad til alle i børnehaven. Pigen er lidt langsom til at få spist sin mad op. En af mødrene tager hende resolut op på skødet og mader hende med fingrene. Herefter spiser hun maden op.
Trin 2
Hvad stødte/støder dig?
Episoden støder personalet lidt. Hvorfor mader de et barn, når det sagtens selv kan? Måske kan barnet bliver hæmmet i sin udvikling ved at made det i så sen en alder. Barnet virkede også til at blive lidt lille af det, synes de.” (Nørskov, 1999).
Trin 3
Hvad er de synlige kulturlag i situationen?
Pædagogisk personales synlige kulturelle adfærd:
Et barn på tre år har bedst af at skulle spise sin mad alene.
De somaliske mødres synlige kulturelle adfærd:
Det er rigtigt at made små børn, som kun er tre år gamle.
Trin 4
Hvilke idealtyper passer bedst?
Individ – og jeg opfattelsen |
Del af en kendt gruppe/ helhed. Vedvarende fællesskaber. Vi – før jeg’et. |
Selvudvikling. Frihed under indre ansvar. Midlertidige fællesskaber. Jeg’et – før vi. |
Værdier i opdragelsen |
Familiens betydning. Respekt for autoriteter. Lydighed og opofrelse. Gruppetilhørsforholdet i centrum. |
Frivillighed i familierelationer. Selvstændighed og selvrealisering. Lighed. Individualisme. |
Tilstræbt lighed |
Tilstræbt hierarkisk |
Vægt på Kompetencebarnet |
Vægt på det ubehjælpsomme barn |
Vægt på ukonkret og abstrakt omsorg og pasning (f.eks. stimulation, pædagogisk tænkning) |
Vægt på konkret og fysisk omsorg og pasning (f.eks. made små børn) |
Aftaler er vigtige |
Klare for- og påbud er vigtige |
Vægt på indre styring |
Vægt på ydre styring |
Barnet har ansvar |
Barnet har intet ansvar |
Ud fra ovenstående skemaer tolkes den konkrete synlige adfærd hos personale og forældre ud fra de yderpoler, som tilsyneladende giver mening:
Pædagogisk personales synlige kulturelle adfærd:
Et barn på tre år har bedst af at skulle spise sin mad alene.
Hypotese om personalets virkelighedsforståelse:
Vægt på kompetencebarnet
Vægt på barnets eget ansvar
Vægt på barnets individualitet
Vægt på abstrakt tænkning
De somaliske mødres synlige kulturelle adfærd:
Det er rigtigt at made små børn, som kun er tre år gamle.
Hypotese om forældres virkelighedsforståelse:
Vægt på barnet som et barn, der endnu ikke kan ret meget
Vægt på barnet ingen ansvar har.
Vægt på barnets tilknytning til familien
Vægt på konkret tænkning
Trin 5
Lev dig ind i tankeformen bag idealtypen.
Hypotese om personalets bagvedliggende virkelighedsforståelser:
Børn er små kompetente væsener, som sagtens kan meget selv – bare de støttes og får hjælp fra den voksne. Det er godt for dem at opleve at de kan meget selv, fordi det styrker dem i deres tro på sig selv, og giver dem selvstændighed. Derfor er det helt naturligt at lade små børn på tre år spise selv. Det har vist sig, at de sagtens kan.
Hypotese om de somaliske forældres virkelighedsforståelser:
Små børn skal have masser af omsorg og passes rigtigt godt på. De er væsener, som skal have hjælp til mange ting., for små børn er netop små børn, som ikke har lært så meget endnu.
Små børn behøver ikke præstere så meget. De er jo små og skal have lov at være det. Selvstændiggørelse og deres udvikling er ikke vigtigt som et særskilt ”projekt”. De skal nok lære at stå på egne ben, men det skal ikke presses og ikke være for tidligt. Tilknytningen og den fysiske kontakt til familien, til mor, til andre mennesker er især vigtig at lægge vægt på. Derfor er det fint, at de bliver madet så lang tid som muligt. Det skader ikke, og de skal nok få lært at spise selv.
Trin 6
Undersøg.
Ved en senere lejlighed er der en forældresamtale med tolk med en af de somaliske mødre. Pædagogen spørger nu – så godt hun formår - om den hypotese, som hun har sat op omkring forældrenes holdning til at made deres børn selv.
Moderen kigger på hende, overrasket, mens hun nikker. Det er helt tydeligt, at hun føler, at hendes holdning til børnepasning er blevet genkendt af pædagogen.
Det er som om, at et fremmedgørende lag i kontakten til moderen er skrællet af.