Teori omkring kulturs selvfølgeligheder

  1. Kulturer opstår, fordi mennesker har behov for orden og stabilitet.
  2. Den selvfølgelighed, som man oplever omkring sin egen kultur, er dybest set udtryk for en vane.
  3. Kultur er tillærte vaner og mønstre. Det binder os sammen som gruppe, men samtidigt lægger det en grobund for oplevelsen af adskillelsen mellem ”dem og os”.
  4. Kultur dannes ud fra sin kontekst. Kulturs selvfølgelige betydninger skal derfor ses som et produkt af den kontekst, som den kulturelle praksis er opstået ud af.
  5. Kulturs selvfølgelighed har sammenhæng med den mening eller betydning, som vi har givet kulturelle ting og hændelser i vores samfund. Kulturs selvfølgelighed har derfor sammenhæng med det, som går for ud for, at den blev dannet. Hvad går for ud? Hvad var den bagvedliggende mening med den?
  6. Ud fra den mening og betydning, som vi tillægger kulturen, opstår der et betydningsunivers, der består af et sammenhængende sæt af betydninger. Et kulturelt element kan ikke forstås som noget enkeltstående, men må altid ses i sammenhæng med det betydningsunivers, som det indgår i. Hvilken større sammenhæng skal det kulturelle element forstås som værende en del af?
  7. Vi tolker hele tiden vores omverden på baggrund af vores betydningsunivers.
  8. Kulturs selvfølgeligheder opstår, fordi al menneskelig kontakt består af fortolkede meningsudvekslinger gennem indkodning og afkodning. Hvilket betydningsunivers taler den anden på baggrund af? Hvordan kan jeg formidle mig på en måde, der passer med den andens betydningsunivers?
  9. Kommunikationssfæren, som vi mødes i, har betydning for, hvilke kulturelle selvfølgeligheder, der gælder under mødet.
    Hvilke kommunikationssfærer mødes vi i?
    Hvilke uskrevne og skrevne regler gælder i min kultur?
    Hvilke uskrevne og skrevne regler gælder i den andens kultur?
  10. Gennem tilpasningen til natur, geografi, klima, samfundsform, levestandard, produktionsform og andre livsbetingelser i omgivelserne udvikles en masse selvfølgelige betydninger om, hvad man kan og ikke kan, og hvad der er vigtigt og ikke vigtigt. Hvilke kulturelle selvfølgeligheder har vores omgivelsers kollektive livsbetingelser givet os?
  11. Vores virkelighedsforståelser er nogle grundlæggende, nærmest eksistentielle værdier, der ubevidst ofte har stor betydning for, hvordan vores kultur kommer til udtryk på det synlige og bevidste niveau. Derfor er der mange kulturelle selvfølgeligheder knyttet til disse. Hvilke kulturelle selvfølgeligheder har vores virkelighedsforståelser givet os? Hvordan kan vi blive bevidste om vores virkelighedsforståelser?
  12. Ved at undersøge meningen eller hensigtsmæssigheden med en kulturel praksisform åbenbares nogle af de skjulte selvfølgelige betydninger, som ligger gemt for en udenforstående. Derfor er det vigtigt at undersøge: Hvad går bag ud? Hvad var baggrunden for, at det blev, som det blev? Hvilken mening er der med, at den nulevende praksisform blev indført?
  13. Stoflig kultur er kultur, som ikke kan formidles med ord, fordi det går ud over ords rækkevidde. Man kan kun få erfaring med den ved selv at være der eller selv at gøre det. Mange kulturelle selvfølgeligheder lader sig derfor først åbenbare, når man deltager og handler selv. Hvordan kan jeg selv være del af det, så jeg får erfaring med de selvfølgeligheder, der ligger gemt i kulturs stoflighed?
  14. Først i mødet med noget anderledes bliver vi opmærksomme på vores eget. Derfor er det en hjælp at spejle vores egne selvfølgeligheder i andres opfattelser og syn på det.
  15. Hvordan ser andre uden for ens kulturelle referenceramme på ens egen selvfølgelige kulturelle praksisser? Hvad lægger de mærke til? Gennem små fortællinger fra sit eget liv kan man levendegøre baggrunden for de kulturelle selvfølgeligheder.
  16. Hvilke personlige erfaringer har jeg til at belyse det, som går forud for det pågældende kulturelle element? Kan jeg finde på noget i mit eget liv, som beskriver den kontekst/sammenhæng, som det kulturelle element indgår i?
  17. Konteksten og de dertilhørende selvfølgelige meninger og betydninger udvikler sig ud fra de fællesskaber og grupper, som de er en del af. En måde at gøre kulturs selvfølgeligheder mere eksplicit er at undersøge, hvilket gruppetilhørsforhold, det har tilknytning til. Hvilket meningsfællesskab, gruppetilhørsforhold spiller ind på det kulturelle element, som du forsøger at tydeliggøre de selvfølgelige betydninger omkring? Hvilke meningsfællesskaber/gruppe er det knyttet til?
  18. En genvej til at gøre ubevidst selvfølgelige betydninger mere eksplicitte, er at identificere særligt centrale kulturbærende elementer i sin organisation, og gøre noget særligt ud af at forklare disse. Hvilke centrale kulturbærende elementer beskriver den præmis/værdigrundlag, som vores organisation baserer sig på?
Copyright Interkulturel.com, Karen Nørskov  | Tlf.: 60 66 28 55