I en dansk børnehave er begreberne ”pædagog”, ”børns fri leg” og ”børns frie tegninger”, ”forældresamarbejde” for eksempel centrale kulturbærende ord, fordi de afslører nogle centrale værdier ved måden, som barnet skal ses på og måden, der arbejdes med indlæring på.
Her følger en beskrivelse af nogle af de bagvedliggende værdier, som er vigtige at komme ind på, hvis de fire kulturbærende ord skal forklares til en udenforstående, som ingen erfaring har med danske daginstitutioner:
- At give plads til børns fri leg og småbørns skriblerier på papir i børnehaven er baseret på forestillingen om det frie børneliv, om barnet, der udfolder sig med naturlig kreativitet, samt at børn har et selvstændigt og naturligt udtryksform, som er værdifuld at få frem. Derfor baserer det sig også på forestillingen af barnet som individ, der har en værdi alene i sig selv, uafhængigt af forældre og samfund.
- Forældresamarbejde bygger på et grundsyn om, at det er vigtigt at mødes som lige, og at alle skal involveres og høres så meget som muligt. Man modarbejder hierarkiske relationer, selv om pædagoger og andre ansatte står i en højere magtposition end forældrene.
- På samme måde er det vigtigt, at børn selv involveres og høres. Pædagogen tilstræber også at være lige med barnet, og prøver derfor at høre barnet, give det mulighed for selv at vælge og at inddrage det, frem for modsat at vægte sin rolle som autoritet og at barnet skal lære respekt og at adlyde. En pædagog er derfor ikke en lærer i traditionel forstand, men mere en person, der skal sikre ret stimulation og udviklingsmuligheder omkring barnet, således at det kan folde sine egne iboende potentialer ud mest muligt.
- Alt i alt tænker vi ikke på barnet, som et uvidende væsen, men mere som et vidende barn, der med støtte og ret stimulation, udvikler sig og lærer mange nye ting.
Som vi ser, berører denne beskrivelse nogle bagvedliggende virkelighedsforståelser, omkring barnesyn, læringsopfattelser og menneskers roller i forhold til hinanden. Hvis man ikke tænker dette niveau ind i forhold til sine forklaringer, vil det være et ufuldstændigt billede, man giver.