H. Indkodes og afkodes

Hver gang vi formidler os (Dahl, 2001) , sker der på en måde en indkodning, hvor vort betydningsunivers eller kontekst inddrages, således at dette ”farver” måden, vi formidler os på. Sagt på en anden måde lægger der sig et kulturfilter over meddelelsen. Når vores samtalepartner skal modtage den indkodede melding, sker der en afkodning af meddelelsen ud fra hans/hendes betydningsunivers.

Al kommunikation foregår således via fortolkning, gennem ind- og afkodning.

Modtaget budskab behøver derfor ikke at være lige med afsendt budskab.

Afsenderens må derfor gøre sig umage med at sende sine ideer i en form, som kan opfattes af modtagerens betydningsunivers. Modtageren må øve sig i at lytte til, hvilket betydningsunivers afsenderen sender sin meddelelse ud fra.

Du kan nu klikke ind på en grafisk opstilling af ”kulturfiltermodellen”, som viser hvordan kommunikation foregår gennem afkodning og indkodning.

Kulturs selvfølgeligheder opstår, fordi al menneskelig kontakt består af fortolkede meningsudvekslinger gennem indkodning og afkodning. Derfor må man stille sig selv disse spørgsmål: Hvilket betydningsunivers taler den anden på baggrund af? Hvordan kan jeg formidle mig på en måde, der passer med den andens betydningsunivers?

Copyright Interkulturel.com, Karen Nørskov  | Tlf.: 60 66 28 55