Centrale kulturbærende ord
Det kræver mange sammenhængende forklaringer og praktiske eksempler i forklaringsprocessen at forklare den bagvedliggende kontekst og de betydninger, som kulturelle praksisser gemmer på, især hvis ordet også er centralt forbundet med værdigrundlaget (Sperschneider, Nørskov, 2004).
Det er meget tidskrævende, og derfor er det en fordel at identificere nogle ganske få centrale kulturbærende ord og fokusere sin indsats på at beskrive deres bagvedliggende betydninger og meninger. De kan så fungere som løftestang til at tydeliggøre mange flere ting, som fungerer ud fra samme præmis på stedet.
Hvordan identificerer man de relevante kulturbærende praksisformer?
Tine Curtis (2001) skriver omkring kultur:
”Kultur handler ikke om at spise, men måden man gør det på, ikke om at give gaver, men måden man gør det på, ikke om at have familie og venner, men måden man organiserer det sociale samvær på osv.”
De almene menneskelige behov bliver holdt uden for kultur, såsom at nu skal barnet spise, nu skal barnet sove, børn skal lære nye ting, børn skal passes på, børn skal have mad, børn skal have kærlighed osv. Men når det handler om måden, hvorpå barnet skal spise, sove, lære nye ting, passes på, have kærlighed osv., så er vi på vej over i kulturbærende emner.
En måde at identificere de kulturbærende elementer er derfor at stille dette spørgsmål: Hvornår handler det om måder at gøre ting på, i stedet for kun de alment menneskelige emner?
Imidlertid giver det ingen sikkerhed for, at man rammer lige præcist de kulturbærende emner, som er centrale i forhold til den person, som man ønsker at formidle sig til. Hvad der er centralt kulturbærende, afhænger af det betydningsunivers, som modtageren har via sin kontekst/kulturbaggrund.
Derfor må man spejle sin egen verden i forhold til den verden, som ”den anden” repræsenterer. Ved at undersøge hvordan ens egne måder at gøre ting på er særlige i forhold til ”den andens” anderledes måde at gøre ting på, vil de relevante kulturbærende elementer træde frem.
Spørgsmålene er derfor: Hvad er særligt ved vores måde at passe børn på i forhold til ”den andens” kultur? Hvad er særligt ved vores måde at give børn noget at spise på i forhold til ”den andens” kultur? Osv. Hvad stikker ud som meget forskelligt i ens egen organisation set med øjne fra den ”andens” virkelighed?
Klik ind her for eksempel på centrale kulturbærende ord i en dansk børnehave og måden at forklare disse på.
Link, hvor du kan læse om at spejle det ubevidste i noget helt anderledes og forskelligt.
Eller klik videre til næste menupunkt i venstre side – spejling.
En genvej til at gøre ubevidste selvfølgelige betydninger mere eksplicitte, er at identificere særligt centrale kulturbærende elementer i sin egen organisation, og gøre noget særligt ud af at forklare disse. Disse kan så fungere som løftestang til at forstå mange andre forhold i organisationen. Spørgsmålet er derfor:
Hvilke centrale kulturbærende elementer beskriver den præmis/værdigrundlag, som vores organisation baserer sig på?
