Kultur folder sig ud i det levede liv. Vore egne liv lagrer således utallige erfaringer med selvfølgelige kulturelle betydninger. Derfor er de personlige erfaringer en kilde til at forklare baggrund for og betydningen af de kulturelle selvfølgeligheder.
Fordelen ved at bruge sine egne ”levede erfaringer”, er, at man flytter sig fra at bruge abstrakte og generelle forklaringer til personlige og konkrete forklaringer. Derved bliver det mere levende, nærværende og troværdigt.
Man undgår også at blive belærende eller moraliserende, fordi den personlige historie ikke udtrykker en skjult forventning om at skulle vide det samme som andre. Det åbner mere op for dialog og kan måske få den anden til at fortælle om sine erfaringer.
En anden fordel er, at de levede erfaringer rummer implicit ord for det uforklarlige gennem det eksempel, som de udgør. Inden for alle aspekter af kultur vil der være niveauer, som vi har svært ved helt at sætte ord på.
I dag ved vi, at langt den største del af menneskers viden er indlejret i ikke-sproglige forhold, skriver Kirsten Hastrup (1992).
Klik ind for eksempel på, hvordan man kan bruge sine personlige erfaringer til at beskrive, baggrunden for pædagogverdenens kulturelle selvfølgelighed om, at små børn godt kan lege ude i al slags vejr.
Gennem små fortællinger fra sit eget liv kan man levendegøre baggrunden for de kulturelle selvfølgeligheder.
Hvilke personlige erfaringer har jeg til at belyse det, som går forud for det pågældende kulturelle element?
Kan jeg finde på noget i mit eget liv, som beskriver den kontekst/sammenhæng, som det kulturelle element indgår i?
