De utallige vaner og mønstre, som kulturen er bygget op om, er ikke tilfældige og løsrevne. Tværtimod er der en bestemt mening med dem, som er forbundet med den kontekst, de er vokset ud af.
De kulturelle vaner og mønstre dannes ved, at der i gruppen skabes enighed om, hvilke vaner og mønstre (i form af for eksempel ting, begreber, samværsformer, væremåder, udtryksformer og ritualer) der giver mening og tillægges betydning. Kultur knytter sig således til et meningsgivende niveau i de samfund og grupperinger, som vi er del af (Geertz, 1973).
Den mening, vi tillægger vores vaner og mønstre er gemt i en masse ”tavs viden” blandt mennesker. ”Tavs”, fordi at det er en viden, man ikke rigtigt er klar over, at man har. Det er uudsigelige, mentale forklaringer på, hvorfor vi lige præcist har fået disse mønstre og vaner og ikke nogle helt andre. Ved at undersøge hvorfor vi har et kulturelt element, og hvad der går bag ud for dette, kan noget af den ”tavse viden” komme frem.
Du kan nu klikke ind på et eksempel på ”tavs viden”.
Den ”tavse viden” kan ikke samles på disketter eller på skrift. Det er der kun som en usynlig bagage. Kun når man er sammen med mennesker fra helt andre ”meningsfællesskaber” end ens egen, mærker man, at en ”viden” mangler, og samtidigt at man har en ”viden”, som de andre ikke har. En ”viden”, som kan være svær at sætte ord på. Derfor føler vi os fremmedgjorte.
Vi er vant til især i den vestlige videnskabsorienterede del af verden, at vi kan sætte ord på alt. Men sådan er det ikke med den ”tavse” viden, som er knyttet til vore kulturelle vaner og mønstre. Meget viden lader sig ikke videregive i ord.
I dag ved vi, at langt den største del af menneskers viden er indlejret i ikke-sproglige forhold, skriver Kirsten Hastrup (1992).
Vi socialiseres til at opfange og sanse og tilskrive nogle bestemte ting mening, andre ting opfanger vi slet ikke (Hastrup, 1992). Det er interessant at tænke sig, at der er ting, som vi slet ikke ”ser” eller opfatter. Det er fordi det fællesskab, som vi er del af, ikke har givet os ord, begreber eller andre ”kanaler” og formidlingsformer, der kan registrere og videreformidle det.
Vores sanseapparat evner ikke at opfange visse ting, andre ting opfanger vi uden problemer. Eller vi opfatter noget helt andet end det, som andre ser.
Klik ind her for eksempel på, hvordan vi ser ting, sådan som vi socialiseret til at se.
Kulturs selvfølgelighed har således sammenhæng med den mening og tillagte betydning, som vi har givet kulturelle ting og hændelser i vores samfund. Kulturs selvfølgelighed har derfor sammenhæng med det, som går for ud for, at den blev dannet. Hvad går for ud? Hvad var den bagvedliggende mening med den?
