Kulturs selvfølgeligheder er tæt knyttet til den kontekst, som de er vokset ud af. Når vi kommunikerer, handler og tænker, refererer vi derfor uden at gøre os det klart til en bagvedliggende kontekst, en slags kulturel referenceramme. Gennem denne kontekst, som har givet os forskellige erfaringer, tillægger vi vores omverden forskellig mening og betydning. Eftersom disse betydninger ikke opstår ud af et tomrum, men ud fra konteksten, er de forbundet med hinanden, så de fungerer som en slags sammenhængende sæt af betydninger, en slags betydningssystemer.
Man kan sige, at vi har udviklet et betydningsunivers, som lægger en usynlig grund for vores måde at handle og tænke på.
Mennesket er ophængt i et væv af betydninger, som det selv har spundet, siger Clifford Geertz (1973).
Når der er tale om betydningssystemer frem for løsrevne betydninger, betyder det, at et kulturelt element ikke kan ses eller forstås uafhængigt af det større betydningssystem, som det indgår i.
Kulturelle selvfølgeligheder skal derfor forstås som en del af den større sammenhæng, de indgår i.
Ud fra den mening, som vi tillægger kulturen, opstår der et betydningsunivers, der består af et sammenhængende sæt af betydninger. Et kulturelt element kan ikke forstås som noget enkeltstående, men må ses i sammenhæng med det større betydningsunivers, som det indgår i. Hvilken større sammenhæng skal det kulturelle element forstås som værende en del af?
Klik her for eksempel på, hvordan legetøjet Lego kan opleves som både noget naturligt og unaturligt alt afhængigt af, hvilket større betydningsunivers man er vant til at være del af.
