Øvelse for bredere målgruppe

Målgruppe

Medarbejdere fra andre institutionstyper end daginstitutioner.

Gerne en flerkulturel gruppe.

Forarbejde

Udsagnene ved dette link er eksempler, som er udviklet på basis af en hverdag i en flerkulturel daginstitution.

Ved at bruge skemaerne med idealtyper under dette link kan man udvikle udsagn, som er tilpasset andre institutioner, såsom skoler, socialrådgiverpraksis, ergoterapi, skolefritidsordning, lægepraksisser osv.

Man forsøger at identificere, hvilke idealtyper der lægges vægt på i ens egen praksis. Dernæst forestiller man sig, hvordan en person, der vægter den modsatte idealtype, ser på hverdagen i institutionens hverdag.

F.eks.:

Hvad undrer en person, som er vant til, at læreren skal være den, der har svar på alt, og nu i stedet sætter de unge i grupper, hvor de skal diskutere? Hvad ville hans eller hendes kritiske udsagn til dette være?

Hvad undrer en person, som er vant til hierarkiske relationer og at autoriteter har svar på alt, når lægen er klædt i en sweatshirt og tager sig tid til at spørge ind til mange forhold i en familie, i stedet for bare at sige, hvad der er galt?

Selve øvelsen

  1. Deltagerne matches i par.
    Er det en flerkulturel gruppe, matches deltagerne således, at parrene så vidt muligt har forskellige etniske baggrunde.
  2. Parrene vælger nu roller. Her skal de beslutte, hvem der skal præsentere det kritiske udsagn om modpartens kultur, som vi vil kalde for ”kritikeren”, og hvem der skal indleve sig i dette udsagn, der her vil blive kaldt for ”indleveren”.
  3. Underviseren udleverer kritiske udsagn, som er udviklet under forarbejdet til øvelsen. Det er også muligt at støtte evt. ”kritikeren” til at finde frem til nogle kritiske udsagn. Man kan vælge følgende:
    • At tage udgangspunkt i noget, som man selv synes eller har hørt andre opfatte som stødende ved modpartens kultur.
  4. Underviseren (evt. sammen med deltagerne) skal nu finde frem til de idealtyper, som kan tænkes at danne grundlaget for det kritiske udsagn. Brug dette link.
    Klik her for et eksempel.
  5. De skemaer, som viser sig at være relevante, skal udleveres til ”indleveren”.

    Hvis ”kritikeren” ikke selv ”føler” for sit udsagn, men skal spille denne rolle, skal skemaerne også udleveres til ham/hende, og de værdier, som er aktuelle for udsagnet, skal være fremhævet af underviseren. Kritikeren skal nu leve sig ind i de idealtyper, som danner grundlag for hans/hendes kritiske budskab. At leve sig ind i er det samme som at forestille sig, hvordan en person, som lægger stor vægt på de pågældende idealtyper, forholder sig til det, som budskabet handler om.

Nu starter rollespillet

  1. Det er ”indleverens” opgave at forsøge at finde ud af, hvad der er baggrunden for det udsagn, som han/hun kommer med. Varighed højst 20 min.
  2. Husk hele tiden de forskellige processer, som indlevelse bygger over:
    • Lytte intenst til den anden. – Det vil sige at være nærværende med den anden og at spørge uddybende. Hvorfor tænker du sådan? Hvad synes du ville være mere rigtigt osv..? Vis interesse i den andens synspunkt i stedet for at lade dig støde ved det.
    • Inddrage din baggrundsviden om virkelighedsforståelser.
    • Undgå at dømme det, som den anden siger.
    • Undgå at påvirke den anden til at skulle mene eller gøre noget bestemt.
    • Undersøge egne forestillinger om, hvordan den anden tænker, ved at spørge og undre sig, frem for at drage forhastede slutninger.
  3. Som en variation af øvelsen kan man vælge at bytte rollerne rundt. Her kan skemaerne igen være en hjælp.

Opsamling

Under opsamling skal deltagerne først lave erfaringsudveksling fra øvelserne i grupper, hvor alle kritikerne er samlet i en gruppe for sig, og indleverne i en gruppe for sig. Følgende spørgsmål skal de svare på:

”Indleverne”:

  • Følte du dig stødt over det kritiske udsagn?
  • Var det svært ikke at lade det, som stødte, spille ind på samtalen?
  • Nåede du til en forståelse af, hvad der lå bag ved den anden parts kritiske udsagn?
  • Kunne du bruge nogle af de forskellige processer, som indlevelse bygger på?
  • Lykkes det at lade være med at ville påvirke den anden til at mene noget bestemt?
  • Hvordan?
  • Lærte du noget om modpartens kultur?
  • Lærte du noget om din egen kultur?
  • Hvad lærte du i øvrigt?

”Kritikerne”, som brugte udsagn de selv føler for:

  • Blev du lyttet til på en måde, hvor du ikke skulle mene noget bestemt?
  • Hvad var godt ved at blive lyttet til på denne måde?
  • Lærte du noget om modpartens kultur?
  • Lærte du noget om din egen kultur?
  • Hvad fik du i øvrigt ud af øvelsen?

”Kritikere”, som skulle indleve sig ind i et udsagn, de ikke selv følte for:

  • Var det muligt at leve sig ind i det udsagn, som du skulle stå for?
  • Blev du lyttet til?
  • Følte du på noget tidspunkt dig angrebet eller nedvurderet?
  • Hvad lærte det dig om kulturen, som du skulle repræsentere?
  • Hvad lærte det dig om din egen kultur?
  • Hvad var svært?
  • Hvad lærte du i øvrigt?

Til sidst kan der være erfaringsudveksling i plenum.

Copyright Interkulturel.com, Karen Nørskov  | Tlf.: 60 66 28 55