|
|
|
|
|
|
Relationen mellem barnet og den voksne har betydning for, hvilke virkelighedsforståelser, der udvikler sig omkring børn. Hvis den voksne tilstræber lighed med barnet, vil det medføre et helt andet syn på børn, omsorgsopfattelse, samt hvordan barnet lærer, hvad det må og ikke må, m.m., end hvis den voksne møder barnet ud fra en klar hierarkisk relation.
Læs her om teori bag brug af idealtyper.
Vægt på lige relation mellem barn og voksen (A)
|
Vægt på ulige relation mellem barn og voksen (B)
|
| Vægt på barnet som ”det kompetente barn” |
Vægt på barnet som det ”lille barn”, der ikke kan så meget endnu. |
| Vægt på indre styring – ”regulering” af barnet ved at inddrage barnet selv |
Vægt på ydre styring – ”regulering” af barnet via ydre faktorer |
| Styring gennem aftaler, diskussioner, forklaringer, argumentation, subtile psykiske måder at presse på, f.eks. ved at give barnet skyldfølelse – som eksempler på metoder til at inddrage barnet selv. |
Styring gennem belønninger, straf, statusforskelle i familien, stærke traditioner i familien, klare for- og påbud uden diskussion – som eksempler på ”ydre faktorer” |
| Vægt på abstrakte omsorgsformer – f.eks. stimulation, at bygge på barnets egen nysgerrighed, pædagogisk aktiviteter, motorisk udviklende legetøj. |
Vægt på konkret og fysisk omsorg, - f.eks. at made og give børn tøj på, selv om de godt selv kan; vægte at børn altid får mad, selv om de ikke selv vil; ikke ud i koldt vejr; tæt fysisk kontakt. |
| Vægt på barnet som et selvstændigt individ, der er noget uafhængigt af sin familie. |
Vægt på barnet som del af familien, og i mindre grad som noget alene i kraft af sig selv. |
| Vægt på barnets egne ønsker og behov. Barnets eget perspektiv er vigtigt |
Vægt på at gruppens ønsker og behov opfyldes. Familien/gruppens perspektiv er vigtig. |
| Vigtigt at skabe optimale selvudfoldelsesmuligheder for barnet |
Vigtigt at barnet lærer at tilsidesætte egne behov for familien/gruppen |
| Vægt på at barnet har eget ”rum”, rettigheder og krav, - f.eks. at barnet i tidlig alder har eget værelse, store mængder af alderssvarende legetøj, egne penge, ret til at udtale sig og diskutere |
Vægt på at barnets eget ”rum” er knyttet til familiens, - f.eks. at barnet sover sammen med familien, legetøj i stuen, har ikke egne penge, lære at adlyde de voksne. |
| Barnet har særskilte rettigheder og krav i samfundet, - f.eks. ”Børneråd”, Børns rettigheder, FN´s børnekonvention osv. |
Voksne varetager rettigheder og krav på vegne af barnet, - derfor ingen særskilte offentlige instanser for børn i samfundet |
Det er vigtigt at skelne mellem ligestilling og ligeværd
Spørgsmålet om ligestilling versus hierarkisk stilling handler udelukkende om, hvilken position og rollefordeling, der eksisterer mellem menneskene, men ikke om hvilket værd og respekt, vi som mennesker møder hinanden med.
Relationer mellem mennesker kan sagtens være uden ligeværd, selv om vi opfatter os selv som ligestillede. Relationer, der baserer sig på en hierarkisk rollefordeling, kan sagtens bygge på ligeværd og respekt, selv om personerne ikke er ligestillede.
Evnen til at møde hinanden med ligeværd og respekt har ikke nogen direkte sammenhæng med, hvilken position der eksister mellem os (lige eller ulige). Det handler om vores menneskelige og personlige kvalifikationer – evnen til at ikke at føle bedreværd eller mindreværd.
Kilden til skema over Barnesyn
Skemaet er udviklet af Karen Nørskov, dels med støtte fra forskellig litteratur (Sommer, 1996; Khader, 2002; Hedegård Nielsen, Børn og Unge 2003; Juul, 1999; Oudshoorn, 2004), dels på baggrund af egne erfaringer og observationer som leder af en flerkulturel børnehave, kvalitative interviews med forældre med en anden etnisk baggrund (Nørskov, 2003, upubliceret)) samt øvrig interkulturel virke gennem 18 år. Skemaet er ikke forskningsbaseret.
|
|
|
|
|
|
|
|
