Øvelse - at kommunikere i en gensidig spejlingsproces

Prakash og Jacob

Øvelse i at kommunikere i en gensidig spejlingsproces

Gruppe/ individuel

Målgruppe: Hvem som helst!

Formålet med denne øvelse er at optræne evnen til at kommunikere i en gensidig spejlingsproces.

Varighed: Ca. 60 - 70 minutter.

1. Deltagere går sammen parvis.
   
   
2. Udlever dette lille klip til deltagerne. Lad dem læse det i fred og ro.
   
   Den indiske antropolog, Prakash Reddy udførte i 1989 et feltarbejde i en lille landsby ved navn Hvilsager ude på Djursland. Et spændende eksperiment, hvor for en gangs skyld en antropolog fra den østlige verden skulle studere den vestlige verden – efter at forskere fra den vestlige verden har haft noget nær monopol på at udforske indfødte over hele kloden. Fra en af bøgerne, som Prakash Reddy skrev om danskere, tager vi et lille klip (Reddy, 1991):
   
   Prakash Reddy var i begyndelsen af opholdet inviteret med sin tolk, Jacob til at deltage i en sogneudflugt. Desværre opstod der lidt misforståelser omkring afgangstidspunktet. Prakash Reddy skriver:
   
   Vi var blevet bedt om at vente på bussen ved Hvilsager forsamlingshus på det fastsatte tidspunkt. Jacob og jeg kom til forsamlingshuset nogle minutter i fire i den tro, at udflugten skulle begynde kl. fire. Vi blev forbavsede, da hverken bussen eller de øvrige deltagere viste sig, og kokken kvart over fire gik vi hen til præstegården for at få sagen opklaret. Præsten oplyste os om, at afgangstidspunktet var klokken seks, og at vi var kommet to timer for tidligt, og at han ville møde os ved forsamlingshuset præcis klokken seks.
   
   Jeg forventede, at han, sådan som det normalt ville have været tilfældet under sådanne omstændigheder derhjemme, ville invitere os indenfor for at tilbringe tiden der indtil klokken seks; men det gjorde han ikke; han gik ind igen, idet han sagde, at han havde en masse arbejde at gøre i de to timer.
   
   Nu vidste vi ikke, hvordan vi skulle få disse to timer til at gå. Det var ikke hensigtsmæssigt at gå de halvanden kilometer tilbage til mit hus for så igen at gå tilbage til klokken seks. For at få tiden til at gå gennemtravede vi gaderne adskillige gange. Da jeg var blevet træt af at gå rundt i de tomme gader, foreslog jeg Jacob, at han skulle banke på en dør og bede familien om lov til at hvile os indtil klokken seks. Jacobs umiddelbare reaktion var overraskelse. Han smilede og sagde: ”Det gør man ikke i Danmark”. Jeg sagde overlegent: ”Hvorfor ikke?” Hans svar var: ”Hvis vi går ind i et hus, må vi enten være inviteret, eller de skal være vore venner”.
   
   Vi gav os til at lede efter et sted i landsbyen, som var egnet til at sidde ned og slappe af, men kunne ikke finde noget. Til sidst foreslog jeg kirkegården, og vi gik derind. Vi fandt en lille træbænk, som vi tog og anbragte under et træ og forsøgte at slappe af. Jeg kunne se på Jacob, at han var lige så fuld af afsky ved sagen som jeg selv. Pludselig spurgte Jacob, hvad man ville gøre i Indien under lignende omstændigheder. Jeg forklarede ham, at et problem af den slags ville slet ikke opstå i Indien, for der ville man kunne gå ind i et hvilket som helst hus og hvile sig; familien ville måske endda byde på en forfriskning, såsom kærnemælk, kaffe eller te. Og jeg sluttede: ”Hør her Jacob, det ironiske ved situationen er, at de levende kan finde plads blandt de døde, men ikke blandt de levende.” Jacob tænkte over det, nikkede og lo højt.”
   
   
3. Læs eller forklar følgende:
   
   For Jacob er dansk kultur usynlig. Han ser ikke den uskrevne danske norm om, at man ikke kan gå ind til nogen og hvile sig, uden at man er inviteret, eller at de er ens venner. Det er jo bare en selvfølgelig betydning i dansk kultur.
   Derfor kan han ikke forvarsle Prakash og tage hånd om situationen på en måde, hvor hans gæst føler sig velkommen.
   Derved opstår en pinefuld situation, hvor Prakash ud fra sin kontekst og sine forforståelser, om at man kan gå ind i hvilket som helst hus og sætte sig ned og hvile sig, føler sig uvelkommen, fremmed og forkert.
   
   - Hvis han ikke var en meget humoristisk mand med højt selværd og i øvrigt er professionel antropolog på arbejde, kunne det have ført til, at han var gået hjem og slet ikke var taget med på sogneudflugten.
   
   Hvis Jacob havde trænet i ”kommunikere i en gensidig spejlingsproces” ville han have grebet det helt anderledes an. Han ville have gået ned af gaderne med Prakash, mens han spurgte ham ud, for at finde ud af, hvordan hans kontekst fra Indien ville være i forhold til landsbyer, og dernæst hvad der undrede ham ved landsbyen og menneskene.
   
   - Undrede han sig over præstens reaktion? Hvorfor? Det ville have givet Prakash lejlighed til at fortælle om sin følelse ved præstens lukkede dør. Måske ville de være gået hjem i de to timer i stedet … måske ????
   
   Øvelsen går ud på at agere Prakash og Jacob, men på en måde hvor Jacob tager mere hånd om situationen ved at kommunikere i en gensidig spejlingsproces.
   
   A. Fordel rollerne.
   
   B. ”Prakash” identificerer sig selvfølgelig med de reaktioner og værdier, som den virkelige Prakash har, som de fremgår af teksten. Hvordan ser den verden ud, som han møder i den stille landsby – med de lukkede døre?
   For at give flere billeder på den virkelige Prakash Reddys oplevelse af landsbyen, Hvilsager, kan følgende tekst udleveres:
   
   Prakash Reddy skriver om sit allerførste indtryk af Hvilsager:
   
   ”Jeg bad Maria om at køre gennem byen, så vi kunne kaste et første blik på den. Det var en skuffelse. Jeg, som kom fra Indien og er vokset op i en landsby, er vant til, at i en landsby ser man mennesker: mennesker i gaderne, uden for husene, på markerne og på offentlige steder. Men i denne landsby var der ikke en sjæl at se, og bortset fra en forbipasserende bil herskede her fuldstændig stilhed. Dørene til husene var lukkede og fik mig til at tvivle på, at der overhovedet boede mennesker der.” (…)
   
   ”Da vi kørte tilbage fra Brugsen, bad jeg Maria om at køre gennem Hvilsager én gang til i håb om at finde mennesker i gaderne; men jeg blev skuffet og tabte modet og spekulerede på, hvordan man kunne lave feltarbejde et sted, hvor der overhovedet ikke var mennesker at se. Jeg følte, at jeg havde valgt en forladt landsby, og jeg for første gang i antropologiens historie ville blive kendt som antropologen, der havde studeret en landsby uden mennesker”.
   
   C. ”Jacob” er den, der undersøger.
   Hans opgave er, dels at skabe mulighed for at synliggøre den kontekst, som Prakash taler ud fra, mest muligt, dels gennem ”øjnene” fra ”Prakash´s” kontekst at få øje på sin egen ubevidste kontekst.
   Han skal undersøge, hvordan Prakash´s kontekst for landsbyliv ser ud, samt hvilke følelser og reaktioner og tanker, det skaber hos ham. Evt. kan han opfordre Prakash til at fortælle om, hvordan der er der, hvor han kommer fra. Det er vigtigt at stille spørgsmål, som åbner og lægger op til at fortælle.
   
   D. Hvad sker der fra de står ved præstens lukkede dør?
   
   
4. Gennemfør dette som et rollespil i ca. 15 minutter.
   Del erfaringerne ved rollespillet i plenum.
   
   Svar på følgende spørgsmål:
   
   
   • Hvordan var det at være ”Prakash” og at skulle sætte ord på alt det, der kan undre?
   • Hvordan ser dansk kultur ud fra det perspektiv?
   • Hvordan var det at være ”Jacob”?
   • Var det svært at stille de spørgsmål som åbnede op?
   • Hvad erfarede ”Jacob” omkring Prakash´s kontekst?
   • Hvad erfarede ”Jacob” omkring sin egen kultur/kontekst?
   • Diskuter hvilke muligheder det giver for tværkulturel forståelse at tale sammen på denne måde?
   • Er det muligt at bruge dette i egen interkulturel praksis?
   • Hvis ikke, hvad sætter begrænsningerne for dette?