For at beskrive kulturs stoflighed fortæller Kirsten Hastrup om en gang, hun deltog i en vædderudstilling under et feltarbejde på Island. Der var kun mænd ud over hende selv, og det blev klart for hende, at dette i overført forstand ikke så meget handlede om væddere, men var en kamp om mændenes potens. Hun blev rødmende vidne til et utal af seksuelle vittigheder, indtil uanstændigheden fik hende til at forlade stedet.
Men inden dette havde hun taget noter og billeder og havde en fornemmelse af at have optaget en pornografisk billedserie. Da hun fik billederne fremkaldt, viste det ikke andet end gråtonede mænd og nogle får. Det synlige udtryk viste slet ikke situationens stoflighed, skriver hun. Den stoflighed, der fik luften i fårehuset til at opleves tyk af lir, underforstået viden og maskulinitet. Havde hun ikke været der, var den sansemættede oplevelse aldrig kommet hende for øre. Situationen var tæt MÆRKET af kultur, men det lå uden for både ordenes og billedernes normale rækkevidde.
Nogle kender måske oplevelsen fra rejser i andre lande. Man køber en karakteristisk ting fra landet, f.eks. en fez, et masai-klæde, en vandpibe, et særligt smykke eller andet med hjem. Når man kommer hjem, har det mistet lidt af sin magi. Det er ikke muligt helt at genskabe det, der var. Tingen indgik i kulturens stoflighed, og det kan ikke bringes med hjem i en kuffert.
At øve sig i at mærke kulturs stoflighed giver indblik i, hvor omfattende kulturtilhørsforhold er, og hvor subtilt kultur viser sig. Det er ikke bare måden vi taler på, vores værdier, vores tøj, vores tro, vores måde at se ud på, vores smagsløg, vores måder at grine og vise glæde på, vore lugte osv. Selv om vi sætter ord og registrerer alt det, der kan registreres, så er der fortsat indtryk tilbage, som ikke kan registreres i ord eller billeder.
Vi vil aldrig fuldt ud kunne begribe andre kulturer, ligesom som vi aldrig helt vil kan begribe et andet menneske. Der er lag, begreber, sammenhæng, forbindelser, forestillinger, erkendelsesfænomener, sansninger og opfattelser, som vi aldrig rigtig vil være i stand til at fatte med vores bevidsthedsniveau.
Men vi kan hele tiden blive bedre til det. Og det kan vi gøre ved at øve os i at lægge mærke til kulturs stoflighed.
Vores viden om verden er blandt andet afledt af de betingelser for opfattelse, som denne verden rummer (Hastrup, 1992).
