Øvelse i at trænge ind i den andens virkelighedsforståelse

Gruppe

Formålet med øvelsen er at fremme deltagernes evne til at indleve sig i andre menneskers anderledes måde at forstå virkeligheden, også kaldet virkelighedsforståelse. Virkelighedsforståelse er et eksistentielt, mere fundamentalt syn, som vi har på væsentlige områder i livet. Det kaldes også for ”kulturens kerne”. (Gullestrup, 2003)

Gennem viden og indlevelse skal deltagerne finde frem til, hvilke virkelighedsforståelser den andens holdninger og værdier dækker over.

Øvelsen giver deltagerne erfaringer med at bevidstgøre såvel egne som andres bagvedliggende virkelighedsforståelser, samt at man sagtens kan leve sig ind i andres livssyn og forståelse af virkeligheden, selv om man ikke selv er enig i et sådant syn.

Målgruppe

Alle, som identificerer sig med dansk kultur. Det er en fordel at have erfaring fra en daginstitutionspraksis, som danner rammen om denne øvelse.

Underviseren har forberedt nogle fiktive kritiske og holdningsprægede udsagn. Man kan selv finde på nogen eller bruge dem, som fremgår af skemaet her.

Udsagnene er udformet således, at de kan føres tilbage til forskellige bagvedliggende virkelighedsforståelser.

Deltagerne skal nu lave rollespil parvis. Den ene er en forælder, som giver udtryk for det kritiske udsagn og skal undervejs med indlevende spørgsmål fra pædagogen forklare sig. Den anden skal være den professionelle pædagog, som har til opgave at indleve sig i forælderens udsagn, selv om forælderens udsagn virker stødende. Hun skal finde frem til, hvilke virkelighedsforståelser der ligger bag forælderens udsagn og sikre, at det ikke ender i en konflikt, men at de finder et fælles fodslag – til gavn for barnet i daginstitutionen.

Du skal nu klikke ind på dette link, hvor du både kan læse om virkelighedsforståelser og hente skemaer over forskellige idealtyper til tolkning af virkelighedsforståelser.

Se her følgende link inden du går i gang med at bruge skemaer over idealtyper.

Øvelsen forløber således:

1. Deltagerne sættes sammen parvis på to stole over for hinanden. Hvert par placeret i tilpas afstand fra andre par, så man ikke kan overhøre hinandens samtaler.
2. Hver deltager i hvert par skal nu vælge roller.
   Den ene skal agere kritisk forælder/bruger af daginstitutionen.
   Den anden skal være den professionelle pædagog (el. lign.), som har til opgave at leve sig ind i forælderens kritik og skabe en fælles forståelse til glæde for barnet, frem for kun at blive stødt over den.
3. Forælderen får nu udleveret det udsagn, som er omdrejningspunktet for samtalen, uden at modparten (den professionelle) ser den.
4. Begge får udleveret skemaer over de idealtyper, som hører til det kritiske udsagn. Men ”pædagogen” får ikke at vide, hvilke værdier, der præcist er i spil, og får udleveret alle eller mange forskellige skemaer over idealtype (klik her).
   ”Forælderen” derimod får kun et skema, hvor underviseren på forhånd har understreget eller på anden måde fremhævet de værdier, der især er relevante for udsagnet.
5. Begge parter forbereder sig i 20 minutter ved at kigge på de værdier/virkelighedsforståelser, som de har fået udleveret.
   A. ”Forælderen” skal identificere sig og leve sig ind i sit kritiske udsagn, samt de værdier/virkelighedsforståelser, der er forbundet med det.
   Hvilken betydning har det at lægge stor vægt på de idealtypiske værdier, som fremgår af skemaet? Hvordan kan det have sammenhæng med mit kritiske udsagn, f.eks.: Børn bliver ikke rigtig passet på her.
   F.eks. står der følgende værdier under barnesyn: Vægt på konkret og fysisk omsorg. Vægt på det lille barn. Vægt på at barnet ikke stilles til ansvar.
   "Forælderen” spørger sig selv:
   
   • Når jeg har disse værdier, hvordan virker en hverdag i en daginstitution så på mig? Hvad ille bekymre mig? Tænk konkret.
   • Eksempler: Det var bekymrende, da jeg så nogle pædagoger lade en lille pige på kun et år spise selv. Og da de bad så lille et barn selv sætte sine hjemmesko på sin plads i garderoben! Også at så små børn sover udenfor i kulden.
   Ovennævnte er blot eksempler. Her skal man virkelig se på den praksis og hverdag, som man selv kender, når man lægger vægt på de idealtyper, som fremgår. Tænk på den mor, der ser på sit lille barn og pasning af det på den måde. Hvordan vil hun tænke omkring denne hverdag?ætte sine hjemmesko på sin plads i garderoben! Også at så små børn sover udenfor i kulden.
   B. ”Pædagogen” sætter sig og forbereder sig ved at indleve sig i, hvad det vil sige at lægge mere vægt på idealtypiske værdier, som er helt anderledes end hendes egen. Besvar f.eks. følgende spørgsmål:
   
   • Hvilken betydning har det at lægge stor vægt på idealtypiske værdier, som er helt anderledes end mine egne?
   • Hvilke idealtypiske værdier identificerer du dig mest med?
   • Hvordan vil andre se på ad vil det sige at opleve disse hændelser/aktiviteter/hændelser, hvis man ikke lægger vægt på samme værdier, som du har, men mere vægter det modsatte?
   • Træn dig i at se på din hverdagspraksis med ”øjne” fra den andens idealtypiske værdi. Hvad virker mærkeligt på den mor eller far, som slet ikke forstår dine værdier/baggrund, men kun forstår sine egne? Hvordan vil disse forældre have det i starten med at lade sit barn passe i jeres børnehave?
6. Herefter starter rollespillet og kører i ca. 20 min.
   ”Forælderen” starter med sit kritiske udsagn og fortæller, at han/hun derfor overvejer at tage sit barn ud af den her børnehave. Pædagogen skal løse konflikten, så ”forælderen” føler sig forstået og evt. komme med forklaringer om børnehavens praksis, der imødekommer ”forælderens” kritik, således at han/hun føler sig tryg, og helt opgiver tanken om at finde en anden børnehave til sit barn.
   Det er selvfølgelig ”pædagogen”, som skal sikre, at samtalen er på rette spor. Hun leder efter baggrunden for det kritiske udsagn.
   Hun gør brug af følgende teknikker, som hun på forhånd er introduceret til:
   
   • Lytte intenst til den anden – det vil sige at være nærværende med den anden, og spørge uddybende. Hvorfor tænker du sådan? Hvad synes du ville være mere rigtigt .. osv..? Vis interesse i den andens synspunkt i stedet for at lade dig støde ved det.
   • Inddrag din baggrundsviden om virkelighedsforståeldser.
   • Undgå at dømme det, som den anden siger.
   • Undgå at påvirke den anden til at skulle mene eller gøre noget bestemt
   • Undersøg dine forestillinger om, hvordan den anden tænker, ved at spørge og undre sig, frem for at drage forhastede slutninger.

Opsamling

Under opsamling skal deltagerne først lave erfaringsudveksling fra øvelserne i grupper, hvor alle forældrene er samlet for sig, og de professionelle i en gruppe for sig. Følgende spørgsmål skal de svare på:

”Pædagogerne”:

• Følte du dig stødt over det kritiske udsagn?
• Var det svært ikke at lade det, som stødte, spille ind på samtalen?
• Nåede du til en forståelse af, hvad der lå bag ved forælderens kritiske udsagn?
• Kunne du bruge nogle af de forskellige processer, som indlevelse bygger på?
• Hvad var svært?
• Lykkes det at afstå fra at ville påvirke den anden til at mene noget bestemt?
• Hvordan?
• Lærte du noget om modpartens virkelighedsforståelser?
• Lærte du noget om din egen virkelighedsforståelse?
• Hvad lærte du i øvrigt?

Forældrene:

• Var det muligt at leve sig ind i det udsagn, som du skulle stå for?
• Blev du lyttet til?
• Følte du på noget tidspunkt dig angrebet eller nedvurderet?
• Hvad lærte det dig om de virkelighedsforståelser, som du skulle repræsentere?
• Hvad lærte det dig om dine egne virkelighedsforståelser?
• Hvad var svært?
• Hvad lærte du i øvrigt?

Til sidst kan der være erfaringsudveksling i plenum.