Tips til at kommunikere sit budskab i en gensidig spejlingsproces
Gruppe/ individuel
Det bliver nemmere at synliggøre de skjulte meninger og betydninger, der er forbundet med vores særlige kontekst, når det, som vi har på hjerte, først spejles hos modtageren.
Det sker ved at lade ”den anden” komme til orde først omkring emnet, som vi har noget på hjerte omkring. Målet er at forsøge at sætte os ind i, hvordan ”den andens” betydningsunivers ser ud. VI skal undersøge, hvad ”den anden” forstår ved det emne, som vi vil formidle os omkring.
Kommunikationsprocessen forløber over tre trin:
1. Hvordan ser modtagerens kontekst ud i forhold til emnet, som vi har noget på hjerte omkring?
Måske har dansk kultur en stor betydning for konteksten, måske er det et andet land end Danmark, som modtageren stammer fra, som har stor betydning, måske er det minoritetskulturen, som den former sig her i landet, der har betydning for konteksten. Måske er det blandingskulturer med kreoliseringer af mange forskellige etniciteter.
Gennem spørgsmål skal vi forsøge at få modtageren til at beskrive den kontekst, som han eller hun ville forstå vores budskab ud fra.
Konteksten kan f.eks. handle om klima, geografi, sociale, økonomiske, historiske, samfundsmæssige forhold eller/og dybereliggende værdier og virkelighedsforståelser, alt afhængigt af hvilket emner, der er på tapettet.
Man stiller en hel masse spørgsmål, som belyser hvordan det ville have været ud fra modtagerens kontekstuelle baggrund. F.eks. ønsker man at formidle sig omkring begrebet ”forældresamarbejde”:
- Hvordan ville forældresamarbejde anskues, hvis det var i dit hjemland?
- Hvem har forældresamarbejde betydning for?
- Hvordan ville din religion/ikke-religion anskue dette?
- Hvad ville din familie tænke omkring forældresamarbejde?
- Hvordan var forældresamarbejde, da du var barn?
- Hvordan ville det være for dit barn, hvis der ikke var forældresamarbejde?
- M.m.
Brug evt. mere udførlig spørgeguide til at afdække konteksten, som du kan se på dette link.Bemærk: Hvis du har udfyldt dig eget kontekst-skema omkring emnet ”forældresamarbejde”, er der (sandsynligvis) store forskelle på din og forælderens skema. Det anskueliggøre, hvordan I har to forskellige kontekstuelle universer i forhold til begrebet ”forældresamarbejde” og derfor vil I forstå begrebet forskelligt.
2. Nu flyttes fokus væk fra modtagerens kontekst til, hvordan modtageren af vores budskab, ser på det, som vi har noget på hjerte omkring. Derved synliggøres betydningsuniverset omkring emnet, f.eks. forældresamarbejde.
Du kan spørge:
- Hvad tænker du umiddelbart, når du hører forældresamarbejde?
- Hvad har undret dig?
- Hvorfor undrer det dig?
- Hvad synes du er godt omkring dette?
- Hvad synes du er dårligt omkring dette?
- Hvilke regler, tror du, der gør sig gældende omkring forældresamarbejde?
- Hvilke uskrevne regler tror du, at der gør sig gældende omkring forældresamarbejde?
Gennem den andens undren bliver det muligt at se nogle af vores egne forforståelser. Samtidigt får vi et indblik i det betydningsunivers, som forælderen har omkring f.eks. forældresamarbejde.
Samme metode kan man bruge, således at man kan hjælper den anden til at synliggøre sine bagvedliggende forforståelser. ”Jeg tænker, når du siger, at …” ”Jeg undrer mig, fordi …” ”Grunden til at det undrer mig, er …” osv.
3. Efter disse processer, hvor både vores egne og ”den andens” betydningsunivers er blevet (mere) afdækket, kan vi kommunikere vores budskab, men på en måde, hvor formidlingsformen er tilpasset ”den andens” betydningsunivers, og hvor vi selv kommunikerer mere utvetydigt og med færre selvfølgelige betydninger.
Det kan ske, at det vi ønskede at formidle ikke længere har samme relevans, fordi vi gennem ovennævnte spejlingsproces har lært noget nyt.
Klik evt. ind på ideer til formidlingsformer i praksis, der afdækker kulturs selvfølgeligheder.
