Fortids-, nutids- og fremtidsstyret livsform
Forholdet mellem de tre generationer – børnene, forældrene og bedsteforældregenerationen har stor betydning for, hvilke virkelighedsforståelser der udvikles hos mennesker.
I nogle samfund har den ældste generation, bedsteforældre størst autoritet og status. I andre samfund er det forældrene, der har størst status, mens en tredje slags samfund giver barnet størst status. Dette har stor betydning for, hvilke grundlæggende værdier, der gælder for opdragelse og adfærd i samfundet.
1. Den fortidsstyrede livsform, hvor bedsteforældregenerationen er i fokus. Her er erfaringerne fra fortiden væsentlige.
2. Den nutidsstyrede livsform, hvor forældregenerationen og nutidige erfaringer har størst status.
3. Endelig er der fremtidsstyrede livsform. Her er der størst fokus på barnet og den fremtid, som barnet repræsenterer.
Læs her om teori bag brug af idealtyper.
Fortidsstyret livsform (A)
|
Nutidsstyret livsform (B)
|
Fremtidsstyret livsform (C)
|
Fortidens erfaringer har stor status og betydning |
Nutidens erfaringer har stor betydning |
Fremtiden er i fokus |
Tredje generation har størst status i familie |
Forældregeneration har størst status |
Barnet og den unge generation har størst status |
Man lærer via de ældste |
Man lærer via forældregeneration eller egne erfaringer |
Ingen ved besked om fremtiden, men hvis nogen gør, er det den yngste generation. Mennesket er på en måde overladt til sig selv. |
Storfamilie og slægtskab er vigtig |
Kernefamilien |
Kernefamilie – opbrud i familiemønstre |
Uforanderlighed |
Foranderlighed |
Stor fleksibilitet, omskiftelighed |
Ro, stabilitet, sikkerhed Ingen generationskløft |
Brud mellem nye og gamle erfaringer – heraf opstår generationskløft |
Meget høj udviklingshastighed |
Fortidens erfaringer overleveres bedst ved at de ældre har stor indfyldelse på, hvem barnet gifter sig med |
Barnet bestemmer selv, hvem det skal giftes med. |
Høj individualisme, - barnet bestemmer selv hvem det giftes med. |
Forudsigelighed |
Uforudsigelighed |
Alt er uforudsigeligt |
Alting er givet på forhånd Livet er som det er |
Alting er ikke givet på forhånd |
Ingen har nogle endegyldige svar |
Kilden til skema over De tre generationer
Teorien om den fortids-, nutids- og fremtidsstyrede livsform blev udviklet af antropologen, Margaret Mead allerede i 1970. Hun var meget fremsynet, for i 1970 var der næppe mange steder i verden, hvor den fremtidsstyrede livsform blev levet.
Teorien kan læses i sammendrag også f.eks. i ”Det somaliske barn – ud af skyggen” ved Karen Nørskov (1999).