Antropologen Kirsten Hastrup taler om en ”stoflig kultur” (1992). Den stoflige kultur er ikke handlingen, adfærden, genstanden, ritualet, ordene, væremåden eller andet, der på normal vis kan ses og sættes ord på. Den stoflige kultur er en sansemættet erfaring med et niveau i kulturen, som lægger ud over alle de sædvanlige aspekter af kultur.
Noget af den ”tavse viden” (link), der lejrer meningsfuldheden ved forskellige kulturelle praksisser, som antropologen Clifford Geertz skriver om (1992) må derfor eksistere i en ”stoflig” form. Altså viden og erfaring, der ikke er ord for, men som mærkes, sanses og kun formidles gennem en fysisk og konkret oplevelse med det.
I Vesten, siger Kirsten Hastrup, er vi meget optagede af at lejre viden i ord. Men meget lader sig slet ikke formidle i ord. Begrebet ”stoflig kultur” minder os om, at vi ikke kan åbenbare bagvedliggende selvfølgelige betydninger gennem ord, men derimod ved at lade den anden være med, selv at handle og gøre sine egne erfaringer.
Klik ind på Kirsten Hastrups egen beskrivelse af erfaring med stoflig kultur.
Begrebet ”stoflig kultur” er (så vidt vides) ikke videre beskrevet. Men under alle omstændigheder er det vigtigt at være opmærksom på det, fordi det minder os om, at meget ikke kan formidles i ord, men forudsætter fysisk tilstedeværelse, at handle selv og mærke selv. At erfare sin egen kultur som ”stoflig” kultur er vist kun en teoretisk forestilling, som ikke lader sig praktisere. Det, man dagligt færdes i og er totalt integreret i ens liv, kan man ikke pludselig træde ud af og adskille sig fra, således at man bagefter kan mærke det som noget særskilt.
Klik ind på eksempel, hvordan, det at gøre det selv frem for at blive fortalt om det, afdækker kulturs betydning og mening.
Den ”andens” stoflige kultur kan man mærke, fordi man ikke er vant til at være i den. Den eksisterer som en mere kropslig, sanselig og fysisk form, som ikke lader sig åbenbare på andre måder end ved selv at være med, selv at være til stede, selv at prøve osv. Kulturen mærkes, men den kan ikke rigtig forklares.
Stoflig kultur er kultur, som mærkes. Man kan kun få erfaring med den ved selv at være involveret. Nogle kulturelle selvfølgeligheder lader sig derfor først åbenbare, når man selv deltager. Spørgsmålet er:
Hvordan kan jeg selv være del af det, så jeg får erfaring med de selvfølgeligheder, der ligger gemt i kulturs stoflighed?
