Øvelse i at opdage kulturs dybere lag i en lille fortælling
Gruppe/ individuel. Målgruppe: Alle
Her er en lille øvelse, som kan træne til at få øje på kulturs dybere lag, som noget usynligt der er dækket af det umiddelbare synlige kulturlag.
Øvelsen forløber således:
Læs følgende:
Den indiske antropolog, Prakash Reddy udførte i 1989 et feltarbejde i en lille landsby ved navn Hvilsager ude på Djursland. Et spændende eksperiment, hvor for en gangs skyld en antropolog fra den østlige verden skulle studere den vestlige verden – efter at forskere fra den vestlige verden har haft noget nær monopol på at udforske indfødte over hele kloden.
Prakash Reddy var i begyndelsen af opholdet inviteret med sin tolk, Jacob til at deltage i en sogneudflugt. Desværre opstod der lidt misforståelser omkring afgangstidspunktet: Prakash Reddy skriver (Reddy, 1992):
Vi var blevet bedt om at vente på bussen ved Hvilsager forsamlingshus på det fastsatte tidspunkt. Jacob og jeg kom til forsamlingshuset nogle minutter i fire i den tro at udflugten skulle begynde kl. fire. Vi blev forbavsede, da hverken bussen eller de øvrige deltagere viste sig, og klokken kvart over fire gik vi hen til præstegården for at få sagen opklaret. Præsten oplyste os om, at afgangstidspunktet var klokken seks, og at vi var kommet to timer for tidligt, og at han ville møde os ved forsamlingshuset præcis klokken seks. Jeg forventede, at han, sådan som det normalt ville have været tilfældet under sådanne omstændigheder derhjemme, ville invitere os indenfor for at tilbringe tiden der indtil klokken seks; men det gjorde han ikke; han gik ind igen, idet han sagde, at han havde en masse arbejde at gøre i de to timer. Nu vidste vi ikke, hvordan vi skulle få disse to timer til at gå. Det var ikke hensigtsmæssigt at gå de halvanden kilometer tilbage til mit hus for så igen at gå tilbage til klokken seks. For at få tiden til at gå gennemtravede vi gaderne adskillige gange. Da jeg var blevet træt af at gå rundt i de tomme gader, foreslog jeg Jacob, at han skulle banke på en dør og bede familien om lov til at hvile os indtil klokken seks. Jacobs umiddelbare reaktion var overraskelse. Han smilede og sagde: ”Det gør man ikke i Danmark”. Jeg sagde overlegent: ”Hvorfor ikke?” Hans svar var: ”Hvis vi går ind i et hus, må vi enten være inviteret, eller de skal være vore venner”.
Vi gav os til at lede efter et sted i landsbyen, som var egnet til at sidde ned og slappe af, men kunne ikke finde noget. Til sidst foreslog jeg kirkegården, og vi gik derind. Vi fandt en lille træbænk, som vi tog og anbragte under et træ og forsøgte at slappe af. Jeg kunne se på Jacob, at han var lige så fuld af afsky ved sagen som jeg selv. Pludselig spurgte Jacob, hvad man ville gøre i Indien under lignende omstændigheder. Jeg forklarede ham, at et problem af den slags ville slet ikke opstå i Indien, for der ville man kunne gå ind i et hvilket som helst hus og hvile sig; familien ville måske endda byde på en forfriskning, såsom kærnemælk, kaffe eller te. Og jeg sluttede: ”Hør her Jacob, det ironiske ved situationen er, at de levende kan finde plads blandt de døde, men ikke blandt de levende.” Jacob tænkte over det, nikkede og lo højt.
To sæt af virkelighedsforståelser er præsenteret i teksten – hhv. af Jacob/landsbyen og af Prakash Reddy.
- Forsøg at tolke hhv. Prakash Reddys og landsbyens/Jacobs virkelighedsforståelser - ud fra de synlige oplevelser, som Prakash Reddy og Jacob hver især har af byen. Start med at registrere de synlige forskelle, som viser sig i forhold til Prakash Reddys forventninger til, hvad man kan gøre i sådan en situation, og til den danske landsbys norm om, hvad man kan gøre. Skriv disse ned listet over for hinanden.
- Prøv dernæst evt. ved hjælp af skemaer over idealtyper at tolke de forskellige bagvedliggende virkelighedsforståelser, som kan lægge bag hhv. Prakash Reddys syn på dette og Jacob/landsbyens norm. Se linket her.
