Det er svært at opdage forskelle i virkelighedsforståelser, fordi de er diffuse og svære at sætte ord på.
For at opfange forskellene skal vi være detaljerede og søge efter, hvordan ting vægtes i forhold til hinanden. Det er ikke nok at se på de mere overordnede emner. For eksempel vil alle nok være enige, om at børn ikke skal bestemme alt. Men hvor meget skal de bestemme selv, og hvad skal de selv have lov til at bestemme i forhold til det, som de voksne bestemmer? Det er den vægt og drejning, vi giver ting, på bekostning af noget andet, som afslører, om der er tale om forskellige virkelighedsforståelser.
For at synliggøre virkelighedsforståelser handler det ikke bare om at høre nogle ord og sætninger, som kommer ud af den andens mund. Det er på en måde at tænke sammen med den anden, som ikke må forveksles med det at tænke for den anden. Vi hører ikke kun indholdet af personens udsagn, men forsøger at lytte os frem til måden, noget vægtes på, og til den betydning, som ligger bag et udsagn.
Det er en empatisk tilgang til mødet med personen, hvor man forsøger at leve sig ind i den andens situation og at forstå den sådan, som personen selv ser den. Det vil sige, at man prøver at leve sig ind i den andens værdier, normer og tankeformer.
Eksempel fra børnehave
”Ved en fødselsdag for en somalisk pige på tre år, er der besøg af fire somaliske mødre, som har lavet mad til alle i børnehaven. Pigen er lidt langsom til at få spist sin mad op. En af mødrene tager hende resolut op på skødet og mader hende med fingrene. Herefter spiser pigen maden op. Episoden støder personalet lidt. Hvorfor mader de et barn, når det sagtens selv kan? Måske kan barnet bliver hæmmet i sin udvikling ved at made det i så sen en alder. Barnet virkede også til at blive lidt lille af det, synes de.”
(Nørskov, 1999)
Hypoteserne, som personalet kunne sætte op, kunne være:
- Kan det tænkes, at moderen ikke som os tænker på ”kompetencebarnet”, men mere på det ”ubehjælpsomme barn”?
- Kan det tænkes, at moderen synes, at et barn på tre år er for lille til selv at have ansvar for at spise sin egen mad.
- Kan det tænkes, at moderen lægger meget vægt på konkret og synlig omsorg i form af at made barnet selv?
- Kan det tænkes, at det er en dominerende mor, der ikke lægger mærke til, hvad hendes barn selv kan?
- Kan det tænkes, at moderen er lidt overbeskyttende over for sit barn og forkæler sit barn på den måde derhjemme. Derfor har barnet ikke lært at spise selv ordentligt endnu sammen med moderen.
- Der er store forskelle på, hvordan situationen opfattes. Nogle af disse hypoteser peger på, at der er tale om kulturelle forskelle. Andre personliggør det, der observeres, således at det er moderen, som har et problem med sit barn. Hvis det er noget kulturelt for moderen, vil hun føle sig misforstået, hvis personalet gør det til noget personligt.
Disse hypoteser er sat op på baggrund af skema over forskellige idealtypiske barnesyn. Se dette link.
