Det synlige bevidste lag i kulturen er vores væsentligste kilde til viden om det usynlige ubevidste lag i kulturen. Derfor er det vigtigt at registrere, hvordan en situation ser ud på det synlige niveau i kulturen.
Ofte føler vi os lidt stødte eller provokeret over de forskelle, som vi oplever i vores adfærd på det synlige niveau i kulturen. Som Edgar Schein (1994) skriver, vil enhver udfordring til eller sætten spørgsmålstegn ved en grundlæggende antagelse (virkelighedsforståelse) udløse utryghed og forsvarsberedskab”
”… nogle japanere bukker i længere tid end andre. Spørger man igen, hvorfor de gør sådan, vil svaret måske være, at (……….) de ønsker at udvise respekt for en autoritet (værdi). Et typisk spørgsmål fra en hollænder (eller for den sags skylde fra en dansker, red.) kunne herefter være: ”Hvorfor har du respekt for autoriteter?”. Her ville den mest sandsynlige reaktion fra japaneren være forbløffelse eller et smil (muligvis for at skjule irritationen). Når man sætter spørgsmålstegn ved de grundlæggende forudsætninger [virkelighedsforståelser, red.] stiller man spørgsmål, der aldrig før er blevet stillet. Disse kan føre til en dybere indsigt, men kan også vække irritation.” Fons Trampenaars og Charles Hampden-Turner (1998).
Fordi der er noget, der støder, vil vi have en tendens til at gå let hen over det, som om at vi får forskellene til at forsvinde ved at lade som om, de ikke er der.
Men når vi skal synliggøre og bygge bro over virkelighedsforståelser, er det netop meget vigtigt at stoppe op og registrere så klart som muligt det, som vi føler os stødt ved.
Denne ”skurren”, som man oplever ved at føle sig lidt stødt eller provokeret, kan betragtes som et signal på, at her er der forskelle i virkelighedsforståelser, som spiller ind.
