Børnehaven har besøg af forældrene. Der er somaliske, tyrkiske og danske forældre. Forældre og børn laver klip sammen til at hænge i vinduet. Sværhedsgraden er således, at selv de mindste børn kan være med, dog kun med mors hjælp. De danske mødre tager det som en selvfølge at lade deres børn prøve selv, således at de får en oplevelse af at være med til at klippe. Selv om det er lidt for svært for dem helt selv at gøre.
Den somaliske mor overtager sit barns klip og laver det færdigt, uden at barnet er med. Pædagogen viser nænsomt moderen, hvordan hun kan lade sit barn være med. Det er tydeligt, at det er akavet for moderen at lade sit barn være med til at klippe, så det ikke bliver særligt pænt. Personalet undrer sig over, at det er akavet for moderen.
(Arbejdspapir, At bygge bro over virkelighedsforståelser, upubliceret. 2004)
Ud fra skemaerne over idealtyper på dette link kunne personalet sætte følgende hypoteser op for bedre at forstå moderens adfærd:
Kan det tænkes, at moderen ikke som personalet tænker på barnet som ”kompetencebarnet”, der med lidt hjælp fra voksne kan klare meget selv. Ser moderen på barnet som ”et lille barn”, der endnu ikke kan så meget, og derfor ikke skal sættes til noget, som det er for lille til.
Når moderen helt overtager klipningen fra sit barn, er det udtryk for, at hun har en anderledes barnesyn end børnehavens. Se dette link.
Kan det tænkes, at moderen ikke er vant til at lægge så stor vægt på barnets individuelle præstation, og at det ikke er så vigtigt, at barnet får en særskilt oplevelse af at kunne præstere noget? Barnet har ikke særligt status i sin familie. Se dette link om forskelle mellem de tre generationer samt dette om individuelle og kollektive livsformer.
